Netnørden kan bygge fibernet i boligforeninger. Vi kan også give et tilbud på drift af eksisterende bolignet.
Vores hjerte banker for de små og mellemstore foreninger, der har svært ved at få de store internetudbydere
til at 'lege' med dem. Dem er der f.eks. mange af i Stefansgadekvarteret, der vises på billedet herover.
Klein und fein - wie uns.
Naturligvis kan vi ikke trylle og tilbyde en boligforening med seks medlemmer et nybygget bolignet til en lav pris, men vi afviser ingen på forhånd, og er villige til at regne på forskellige løsninger. Kontakt os gerne på tlf: +45 31 22 36 30 eller support@netnoerden.dk.
Netnørden har ingen højtlønnede topdirektører, tunge administrationsomkostninger, rådgivende ingenører eller omkostningstung brug af underentreprenører. Til gengæld samarbejder vi med de bedste af vores tidligere ansatte fiberteknikere. Folk vi kender og respekterer. Da vi har investeret millioner i at installere eget teknisk udstyr på telefoncentraler, kan vi tilbyde en god pris; vi lader besparelsen gå videre til slutkunden. Mange andre spillere på markedet skal købe sig til at andre varetager de tekniske setups for dem. Det resulterer ofte i en mindre konkurrencedygtig pris.
Hvad der er den rigtige løsning for jeres forening, afhænger af flere faktorer. I nogle tilfælde kan et
fibernet i boligforeningen bygges 'gratis', fordi bolignettet sælges videre til en infrastrukturejer.
Det er en løsning, som de fleste bolignetudbydere reklamerer med, men det kan kun lade sig gøre for
boligforeninger af en vis størrelse.
Hvis I gerne vil vide mere, kan vi sammen finde den optimale løsning til netop jeres boligforening.
Vælger I at gå videre med os som internetudbyder, så hjælper vi hele vejen og møder gerne op til (ekstraordinær) generalforsamling
for at forklare projektet og besvare spørgsmål.
Har I allerede har fået et tilbud fra en anden udbyder, kan vi oftest matche eller give et endnu bedre tilbud. Det er
gratis at spørge, så hold jer endeligt ikke tilbage.
Vi kan kontaktes på support@netnoerden.dk med spørgsmål eller ønske om tilbud og er altid friske på at
skræddersy løsningen til jeres behov.